Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By



 

Notater: 256 / bebyggelse

Byens indre anliggender blev klaret ved møder, hvor alle var forpligtet til at møde. Det blev bestemt, hvilken dag såningen skulle begynde, hvornår kornet skulle høstes osv.
Man havde inddelt jorden i vange, åse og i agre, som hver gårdejer skulle have lige stor andel i. Jordstrimlerne var imidlertid ofte så små, at der kun var adgang over naboens jord. Det gjorde det nødvendigt at så samtidig, og det kunne naturligvis give anledning til problemer, for det rette tidspunkt for såningen var ikke det samme for alle.
Høsttiden var endnu vanskeligere at fastsætte, for når kornet ikke modnedes samtidig, måtte nogle gårdmænd finde sig i, at deres udbytte blev forringet, ved at kornet blev mejet for tidligt.
Dette fællesskab i benyttelse af jorden var ikke motiverende for forbedring af den enkeltes jord. Den sociale del af fællesskabet har uden tvivl spillet en stor rolle, og derfor var det ikke bønderne der kæmpede for en udskiftning af jorden. Som helhed havde samfundsordningen den behagelighed, at den enkelte stort set var ansvarsfri, når bare han gjorde som de andre.
I midten af 1700-tallet opstod den lære (fysiokrati) hos landets ledende mænd, at jorden var kilden til al velstand, og kun ved at øge udbyttet af jorden, kunne et lands velstand vokse. Det kunne først og fremmest ske ved en ophævelse af det ”skadelige” fællesskab, altså ved at samle hver gårds jord.
Der kom adskillige forordninger i tiden fra 1758 til 1781, der lagde op til og anviste fremgangsmåden ved udskiftningen.
Udskiftningen i Kyndeløse skete i 2 omgange. Først skulle jorden deles mellem ejerne.
I 1783 var Kyndeløse bys jorder blevet opmålt, og det var denne opmåling der gav grundlaget for første del af udskiftningen.

Den 29. september 1784 blev der foretaget samling i Kyndeløse, hvor Landvæsenskommissæren og 7 repræsentanter for ejerne og en repræsentant for byen førte forhandlingen om byjordens deling. Resultatet af forhandlingerne blev ført til protokol.
Ejerforholdene havde ændret sig lidt siden matriklen fra 1688, og der var nu 4 ejere, der skulle dele byjorden. Det var Communitetet med 5 gårde, Universitetet med 4 gårde, Ryegaard med 5 gårde og endelig Ledreborg Grevskab, der dog ikke havde nogen gård, men noget jord. Communitetet fik følgende areal:

Communitets Godset for dets 5 Gaardbeboere, hvis Hartkorn er 42 Td 4 Skp “ fk “ alb begynder fra Byen ved Erik Hansens Gaard langs med Steen Giærdet imellem Steenhøys Marken og Kirke Marken hvilken sidste Mark Communitetet Bekomer Gandske, dernæst af Lille Marken fra en Punct betegnet paa Kortet ved A. Ved Simmon Christensens Sødvestre Hauge Hiørne og derfra i en lige Linie i Sønder til Puncten B. paa Steengiærdet imellem Kirke Vangen og af Lille Marken, saaledes, at 3de stk af Tofterne og 7de stk af Skadebiergs Ager og alle Vraasstykerne bliver i Communitetets Lod. Dernæst fra øverste Punct B. øst følge Steengiærdet til Punct C. i Vester hvorfra Linien Drejer sig i Nordvest over Havesteens stykerne, Brejne Ager og Ormenav til Stranden, saavidt Maal og Taxation vil bestemme.

Hartkorn var oprindelig et udtryk for bøndernes landgildeydelse i hårdt korn, men blev efterhånden et udtryk for et bestemt jordareal af bedste kvalitet eller hertil svarende areal af ringere kvalitet. Det blev nu et udtryk for skatteevnen.
Som det fremgår af udskiftningsforretningen, var Communitetets samlede hartkorn 42 tønder. Disse hartkorn blev nu delt i 5 lige store dele, 8 tønder og 4 skæpper hartkorn til hver af Communitetets gårde. Før udskiftningen var Lars Jensens hartkorn 6 tønder, 0 skæpper, 1 fjerdingkar og 2 Album. For Lars Jensen betød udskiftningen således større skatteevne.

Da al jorden var delt mellem de 4 ejere, var der nogle ting der skulle aftales. Det største problem i forbindelse med forhandlingerne i Kyndeløse, var kæret eller vandingen som det blev kaldt dengang. Der var ikke tale om et hyggeligt gadekær, men en livsnødvendig vanding af dyrene, der jo alle ”boede” i byen, når de ikke var på græs om sommeren.
I Kyndeløse havde man det problem, at vandet stod så højt om foråret, at man ikke kunne reparere vejen i byen. Det problem havde man formentlig haft i mange år, men nu var der en passende anledning til at få gjort noget ved det. Der måtte derfor graves grøfter til afledning af noget af vandet, og det var disse grøfter, der gav anledning til diskussion.
Forvalter Geckel fra Ryegaard ville have vandet ledt ud over Communitetets og Universitetets jorder, hvilket forvalterne herfra ikke ville være med til. De var bekymrede for, at vandet ville stå på deres jorder til stor skade for afgrøderne. Vandet skulle jo væk og man fandt en anden løsning, men til gengæld måtte Communitetet og Universitetet give afkald på tørveskæret i Steenhøjs Marken.
Da beslutningen var truffet, blev man enige om at grave grøfterne i fællesskab og arbejdet skulle være udført inden udgangen af maj 1785.

Byens oprindelige stier og veje forblev uændrede. Også aftaler om foder til skoleholderens dyr, de jordløse husmænds muligheder for græsning af deres dyr og hegnenes udformning blev nedskrevet i protokollen.
I forbindelse med nogle udskiftninger var man nødt til at tilkalde Landvæsenskommissæren flere gange, før man blev enige. Der har tilsyneladende ikke været så alvorlige problemer i Kyndeløse, for der fremgår ikke yderligere forhandlinger af protokollerne.


I 1792 blev der truffet aftale om, hvem der skulle flytte gårdene ud, og endelig skete udflytningen af gårdene omkring 1796. Af Communitetets 5 gårde blev de 3 flyttet ud.
For Lars Jensens vedkommende blev det en udflytning til det største jordstykke, hvilket var en slags kompensation for at være den, der flyttede længst væk fra byen. Jordstykket er markeret med rød ramme på næste side.
Først efter at gården blev flyttet ud på Brein Ager, fik den navnet Breinagergaard.

Der findes en beretning om selve udflytningen og det store arbejde, der lå i opdyrkningen af markerne, opførelsen af gårdene m.m. (Indsat som bilag 1).

Skolelærer Petersen, der var lærer i Kyndeløse skole fra 1905-1937, kopierede det oprindelige udskiftningskort i 1948, ved at tegne det af. Faktisk tegnede han en kopi til hver af gårdene i Kyndeløse, og det var hans ønske, at kortene gik i arv, så den del af historien om Kyndeløse kunne bevares. Der værnes om disse kort, og flere af dem eksisterer stadig. For nu at være sikker på, at man kunne forstå, hvad der var foregået, tilføjede han for egen regning en forklaring og beskrivelse af udskiftningen og de skel, der blev flyttet i den anledning. Bramsnæs Lokalhistoriske Arkiv har ét af disse kort.

Breddegrad: , Længdegrad:


Beskæftigelse

Match 1 til 1 fra 1

   Efternavn, Fornavn    Beskæftigelse    Person-ID 
1 Jensen, Lars  01 jul. 1787Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I2612

Beskæftigelse/bopæl

Match 1 til 7 fra 7

   Efternavn, Fornavn    Beskæftigelse/bopæl    Person-ID 
1 Christiansen, Rasmus Peter  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I110
2 Hansen, Niels  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I234
3 Jensen, Lars  01 feb. 1801Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I2612
4 Jensen, Niels  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I171
5 Larsen, Søren  01 feb. 1850Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1114
6 Sørensen, Hans Christian  18 feb. 1834Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1122
7 Sørensen, Hans Christian  01 feb. 1850Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1122

Ophold

Match 1 til 21 fra 21

   Efternavn, Fornavn    Ophold    Person-ID 
1 Christensdatter, Charlotte Sofie  18 feb. 1834Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1121
2 Christensdatter, Charlotte Sofie  01 feb. 1840Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1121
3 Christensdatter, Charlotte Sofie  01 feb. 1850Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1121
4 Hansen, Ane Christense  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I111
5 Hansen, Hans  18 feb. 1834Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1115
6 Hansen, Hans  01 feb. 1850Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1115
7 Hansen, Jørgen Nielsen  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1447
8 Hansen, Niels  01 feb. 1850Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I234
9 Hansen, Sidse Marie  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1420
10 Jensen, Jens Peter  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I231
11 Jensen, Johanne Juliane  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I215
12 Jensen, Lars Kristian  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I5
13 Jensen, Maren Christine  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I272
14 Jensen, Mette Kirstine  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I217
15 Jørgensdatter, Mariane Marie  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I235
16 Larsdatter, Dorthe Kirstine  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I170
17 Larsen, Jens  01 jul. 1787Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I2614
18 Larsen, Søren  01 jul. 1787Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1114
19 Sørensdatter, Sophie  01 jul. 1787Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I2613
20 Sørensdatter, Sophie  01 feb. 1801Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I2613
21 Sørensen Hansen, Hans Christian  01 feb. 1880Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1895

Skolegang

Match 1 til 1 fra 1

   Efternavn, Fornavn    Skolegang    Person-ID 
1 Sørensen Hansen, Hans Christian  ca. 1875Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By I1895